MALEKURSUS

Foregår 1:1 og er for dig, der gerne vil male måske bare et enkelt maleri hjem til eller til dit behandlerrum, måske du gerne vil male flere malerier og gerne vil dykke ind i mit univers med cirkler og tage det derfra.


Vi tager udgangspunkt i min måde at male på – med cirkler og en intuitiv forståelse for lys- og skygge i maleriet.


Undervisningen er en vekselvirkning mellem, at du maler selv, og at jeg maler sammen med dig. På den måde får du et indblik i, hvordan jeg griber processen an, og kan lade det inspirere din egen måde at arbejde på.


Når vi afslutter sessionen, er maleriet ikke nødvendigvis færdigt. Til gengæld er du blevet klædt på til at fortsætte arbejdet derhjemme med større klarhed og selvtillid. Du er altid velkommen til at booke en ny session eller kontakte mig for inspiration, råd og vejledning – enten online, pr. telefon eller ved et nyt besøg i atelieret efter aftale.


Opfølgende muligheder

Ønsker du at male sammen med mig igen – for eksempel for at tage næste skridt i processen og nærme dig det færdige maleri i fællesskab – tilbyder jeg en opfølgende session:


  • Pris:1.500 kr.
  • Varighed:2–3 timer
  • Inkluderer: Maletid og samtale


Har du i stedet brug for kortere sparring, vejledning eller inspiration til at arbejde videre på egen hånd, kan vi tage en session pr. telefon eller online:


  • Pris: 625 kr.


ANDRE ØNSKER

Har du andre ønsker om et malekursus eller maleforløb hos mig, så giv lyd og lad os kigge på det. 

MALEMENTOR


Min tilgang er intuitiv og tager udgangspunkt i det, du har på hjerte. Sammen ser vi, hvad der viser sig undervejs, og hvilken gave samtalen rummer - både personligt og i forhold til din igangværende eller måske fraværende malepraksis. Måske er der et maleri, du har svært ved at komme videre med.


Jeg lytter, tuner ind og ser, hvad der træder frem i samtalen. Min erfaring er, at der altid opstår noget, som inspirerer og giver dig mod og klarhed til at tage det næste skridt.


Kontakt mig for samtale;

Foregår pr tlf eller i galleriet. 


Mail: mattie@mattie.dk

Ring/sms: 24660235


Samtale: 625 kr.

Betaling: til konto, faktura sendes på mail

    MALEBLOKERING

    EKSEMPEL:


    En kvinde ønskede at male, men kunne ikke få begyndt – rummet var ikke klar. Istandsættelsens syntes at stå uoverskueligt i vejen. Jeg inviterede hende til at invitere sin kreativitet ind, som alting var. Begynde med at indvie rummet, som det var. Sætte blomster ind, tænde et lys, sætte sig med en kop kaffe og blot være der – med intentionen om at bringe et nærvær ind, sjælen, hende, kreativiteten og rummet.


    Hun kom fra et langt sygdomsforløb, og inspirationen havde svært ved at finde vej. Under samtalen så jeg en engel for mig og spurgte, hvordan hun havde det med engle. De talte da til hende, sagde hun. Jeg foreslog, at hun kunne male en engel til rummet – en healende engel, som kunne støtte hende.


    Hun tøvede. Hvordan maler man en engel? Jeg vidste, hun kunne - ellers havde jeg ikke set det for mig. Så vi gik sammen ind i billedet: Kan du se en elefant? Ja svarede hun. Okay, kan du se en engel? Måske, lød hendes svar. Jeg spurgte: Har den store vinger? Små vinger? Hænger de ned eller peger de op i luften? Ja hun kunne faktisk godt se vingerne. De var store og hang nedad. Hun så farverne. Hun mærkede billedet. Hun gik i gang – både med rummet og maleriet.


    Siden har jeg besøgt hende. Hun maler (helt fantastiske malerier!). Rummet emmer af liv og sjæl. Englebilledet hænger stort og mægtig flot på den væg, der møder dig, når du kommer ind.


    Jeg er taknemmelig for at have været vidne til den åbning. Tak for tilliden.

    TILBAGEMELDING

    efter en ti minutters samtale på min stand på en helsemesse.


    Hun havde fået malet en ræv på sit maleri og det havde ødelagt hele maleriet. Jeg så for mig et billede af, at den ræv var et symbol for sjælen i hele maleriet, hendes sjæl og sådan skulle hun møde den i sit maleri og male videre ud fra det. Ræven ville hende så meget godt og repræsenterede en sjæledel af hendes, der altid var gjort forkert. Modtog denne mail fra hende kun få dage efter:


    "Kære Mattie. Af hjertet TUSIND TAK, fordi du gav dig tid til en snak på messen i søndags.


    Jeg har arbejdet videre med ræven, ja hele billedet faktisk. Det er ikke færdigt endnu, men jeg er blevet så glad for det. Det er mit billede. Det er ikke stor kunst, men jeg fik hul på nogle ting i processen og jeg glæder mig til at arbejde videre."


    Hun vedhæftede et billede af maleriet med ræven på og jeg kan hilse og sige, det er den sødeste ræv med den fineste sjæl!

    BAGOM MATTIE

    Du kan læse min bette bog og du kan se fem tvudsendelser klik hér