Alt er billeder på din verden

åndelig vejleder spirituel kunstner seer klarsyn rådgivning spirituelle billeder

Alt er et billede på din verden. Som du ser det, er det billeder på din verden. Dit hjem er et billede på din verden. Din oplevelse af andre er et billede på din verden. Dine oplevelser af situationer er billeder på din verden. Hvad du deler på sociale medier, er billeder på din verden - også de billeder og alt det, du ikke deler. Hvad du skjuler, er også billeder på din verden.Dine kreativiteter er et billede på din verden og din måde at være kreativ på eller som du er med din kreativitet, er et billede på din verden. Som du er i relationer, dit parforhold, forældreskab, kollega, medarbejder, chef, nabo mv er et billede på din verden. Alt hvad du foretager i det skjulte, bag andres ryg, det som du tænker ingen ser og ikke ved om, er et billede på din verden. Det du foretager dig uanset kvaliteten eller kvantiteten af det, er et billede på din verden. Destruktiv eller konstruktiv adfærd eller tankegang, er et billede på din verden.

Hvad du deler på sociale medier, er billeder på din verden - også de billeder og alt det, du ikke deler. 

SÅ.......hvad er du et billede på i din verden? Ville det være et billede, der ikke ville være så tosset at vise frem og kunne stå ved eller vil der være elementer, der ryger under gulvtæppet og ikke kommer andre ved, `det som du tager med dig i graven`, findes der noget af det? Find fred med det, alt det du kan se, der laver udu i et billede på din verden. Du skaber selv din verden i verden og dit verdensbillede af verden, er også et billede på dig selv, og din verden. Hvad ville et billede på din verden kunne vise om dig selv? 

Du skaber selv din verden i verden

Nogen laver visionboards i håbet om, det må blive sådan en dag og lagt ansvaret over på en højere magt og på loven om tiltrækning, alt mens der foregår det der skjulte i en selv, man håber en dag vil gå væk, når man får alt det, man ønsker sig. Indfri det ønske NU og overlad ikke din verden til et ´håb om´, men hent det hjem i et hvordan, og lige nu.

"Be the change you wish to see in the world." - Mahatma Gandhi.

Jeg vil sige, begynd at skabe din verden, som du ønsker den at se den NU. Bring de brikker på bordet, som allerede eksisterer i din verden og gør din oplevelses-verden til den verden, det er værd at være i for dig - og lad alle de andre brikker ligge. Begynd at se verden med de briller, du vil elske at se verden i, for de briller er gjort af din egen verden. Din forståelse af verden, er den forståelse du har af dig selv indeni - din verden.

Begynd at se verden med de briller, du vil elske at se verden i, for de briller er gjort af din egen verden.

Det handler sjældent om at vælge fra og ofte mere om at vælge til. Ethvert nyt tilvalg har sit helt eget fravalg. Lad naturen gå sin gang. Vælg dig selv til på godt og ondt, og lad alt der føles godt at gøre, og være, få mere og mere plads ved at du vælger det til. Skridt for skridt, hver dag, vil bygge et verdensbillede op, hvori du ikke bare at se dig selv i, men også vil elske at være en del af og være et billede på. Hvad du savner i verden, hvad du synes der mangler i at være menneske, begynd at være et billede på det selv. Begynd at bygge det billede op i din verden og du vil være et billede på det i verden.

Hvad du savner i verden, hvad du synes der mangler i at være menneske, begynd at være et billede på det selv.

.  .  .

Der var lige hul igennem med ind-sigt og ord der strømmede med ind. Må det inspirere dig og på din helt egen måde. I genkendelse, hjerteligt Mattie.

Skulle du føle for, at få et indblik og måske indsigt i din verden og dit forståelsesbillede af din verden, kunne der være nogen brikker der skulle til, så er du hjertelig velkommen til en snak over telefonen eller hos mig - læs mere klik hér


 

Ældre opslag Nyere opslag