Dagen jeg fik min bog hjem..

DAGEN JEG FIK MIN BOG HJEM
Den dag kasserne med min bog var på vej hjem til mig, trak jeg et tarot kort og lagde det med bagsiden op. Intentionen var at kortet skulle fortælle om det her nye kapitel af mit - min bog og den nu var tættere på at blive en realitet end nogensinde. Inden længe ville jeg stå med den i hånden.
-
Der tikkede en sms ind, at pakkerne var afleveret. Jeg kunne ikke se dem nogen steder. Tjekkede en ekstra gang. Nope, kunne ikke se dem. Ringede Postnord op. Mens de ringede til postbuddet, ventede jeg i røret. Hallå, så er jeg tilbage igen, lød det i røret - pakkerne er blevet leveret i nr.10 og ikke på din adresse, i nr.1. Hun kommer forbi med dem indenfor en time.
-
SÅ landede de! Og indrømmet, der var sommerfugle i maven 🦋 Åbnede den ene kasse og sad med bogen, rørt og lettet. Så perfekt det hele var! Så kom jeg i tanke om tarot kortet. Fandt det og fik det vendt. Ja det første jeg faktisk lagde mærke til, det var, at det var kort 10! Hvad søren!? Pakkerne først leveret i nr.10, kort nr.10….hvad tænker du om det sammentræf, hvis det skal tillægges noget…
-
..jeg kan melde, at jeg tillægger det noget, for det resonerede med noget i mig og det fortæller mig, at ‘der er noget’. Faktisk nu de her dage, som energien er, for mig, som jeg delte i forrige opslag, så er det som om, der begynder at være to ender der når sammen..
-
ALT godt herfra, Mattie.
PS: min bog kan du købe eller læse lidt mere om her

Ældre opslag Nyere opslag