Efteråret er tiden til at slippe og lade sig overraske

Et skifte, en forandring, er undervejs og været det i et stykke tid nu. Det er altid på de indre planer, varslingen kommer først og så må jeg se, hvad det viser sig at være i det ydre.

"Det er altid på de indre planer, varslingen kommer først."

Det er så småt begyndt at vise sig, men ikke helt og dog er noget af det, så småt begyndt at tage form. Der er mere, som er ved at ændre sig og jeg fornemmer det så stærkt, at jeg også godt kan se, hvor det har tænkt sig, at vise sig - til dels.

Ud af tidligere erfaring ved jeg, at jeg kan gisne nok så meget og alligevel tager det en drejning, akkurat som mine maleprocesser. Det overrasker altid, på den gode måde.

"Jeg kan gisne nok så meget og alligevel tager det en drejning, akkurat som mine maleprocesser."

Så det er bedst bare at følge med og se. På sin vis; lade sig overraske.

Sådan ligger landet hér på matriklen for mig. Et skifte er på vej og et skifte bringer jo gerne noget nyt på banen og at noget andet, må vige for det. Så dét må tiden vise, både hvad det nye er og hvad der ikke mere kan være med.

Det jeg godt ved, hvad er i det hele, må vente til at bliv delt, for det er stadig i sin spæde udviklingsfase. Og som efteråret er tiden til at give slip, så er der også det element i mig og mit, og sikkert også hos dig og i dit?

"Efteråret er tiden til at give slip."

Glæder mig til at dele, når der sådan rigtig er noget at dele. Vi må vente og se og til da - alt godt herfra, Mattie, og Karla der kan være lige så tålmodig, som ventetiden kræver.

Ps: efteråret bliver også en tid med løbende Åbent Hus, hold øje med dato´er klik hér eller tilmeld dig mit nyhedsbrev nederst på siden og få invitationer direkte i din mail


Ældre opslag Nyere opslag