FØR/ EFTER

Maleriet til venstre kom hjem igen for nogen måneder siden, efter at have hængt hos en terapeut i en del år. Vedkommende skulle flytte og minimere sine ting, om jeg ville have det tilbage? 

Min maleriserie begyndte i 2009 og maleriet er no.5 i rækken, så det må siges at være en af de første. Vel hjemme med det, vidste jeg, at der skulle males videre på det og det blev så nu her. Det blev færdigt den 10.maj. En meget anderledes maleproces end ellers og det tillægger jeg, at have haft en godt fire måneders ´kunstnerpause´, hvor jeg selv har været i spil og derfor må sige, det i sig selv har gjort en ændring for mig at stå ved staffeliet igen..

Ja som maleriet nu kan vises som et før og efter billede, kunne jeg måske sige det samme om mig selv: at billederne på maleriet før/efter, også kunne være billedet på mig; før kunstnerpausen og efter kunstnerpausen..

Sådan havde jeg faktisk ikke lige set det, men nu jeg sidder med det her skriv, kom det frem af sig selv. Interessant, ja interessant at se det på den måde.

Nå men samme dag som det landede sit sidste strøg, kom det videre, dér hvor det skulle hen. Til en veninde der er med mig, nærmere end nogen, for at hænge i hendes guddommelige behandlerrum.

Vi sad sammen med maleriet, en god halv times tid, i hendes rum og oplevede hvordan det stille og roligt indtog pladsen i rummet. Det var aften, klokken var vel 19, overskyet udenfor og det regnede. Pludselig kom et glimt af lys ind, som en svag glød fra en nedgående sol og vi gjorde store øjne. I det samme landede energien i rummet, maleriet og rum blev ét. Vi mærkede det tydeligt begge to og kunne knapt sige et ord, andet end: så skete det, at det indtog sin plads. 

Nu hænger det der og virker helt guddommeligt. Jeg fik vist inden maleprocessen, at dette maleri skulle til, maleprocessen, før jeg kunne male det første maleri til rummet herhjemme - vores helt igennem magiske sorte rum. Hér hængte maleriet fra det blev færdigt, til det skulle videre.

Måske en dag maleriet kommer på besøg herhjemme til fælles oplevelse med det i rummet, vores rum her, som vi ikke har andet navn for pt end RUMMET a la space, in space, himmelrummet - er du tilmeldt mit nyhedsbrev, sender jeg en invitation ud, når vi invitere hérind. Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her nederst på siden.

Hjerteligt Mattie


Ældre opslag Nyere opslag