Kærlighed på Jord

Et nyt maleri kom til verden den 5.august 2022, derfor ´titlen´: NO.050822. Det er 1.5x1.5m, en helt fantastisk størrelse at opleve dets udtryk i.


Da jeg bar det indenfor i stuen, kom sætningen til mig ´Kærlighed på Jord´ og det rørte mig dybt. Helt sikkert nogen ord jeg vil forbinde med maleriet fremover. Måske det også taler til dig?

Mine malerier har gerne guld på sig som guld akrylmaling, spraymaling og måske glimmer. Jeg elsker virkelig det spil, det skaber alt efter lysindfaldet, ja selv på en gråvejrsdag lyser det op på sin helt egen sælsomme måde.

Du er meget velkommen forbi og opleve maleriet, og de andre jeg har hjemme. Det kan både være indenfor i huset på en hvid væg og ude i vores sorte oplevelsesrum ´RUMMET` med eller uden en tyve minutters seance med healing musik - alene eller kom gerne to eller flere sammen.

Der er så meget mere i det her maleri end både billederne viser og øjet, det ser. Det kræver en stund med det eller ja en masse tid, for det vokser på en. Jeg selv har fået vist og så meget af se i kraft af det, at jeg ved, det emmer af alt det, der vil være godt at få øje på..


´Den Skjulte Essens´ var også en sætning jeg fik til maleriet, for det synes der virkelig at være; en skjult essens. Der er noget der pirrer øjet og en sans indeni, men hvad det ved kun den enkelte, som det virker for en.

For mit eget vedkommende åbenbarede noget af det for mig - om aftenen, den dag det blev færdigt. Det kræver selvfølgelig man har maleriet til sin rådighed, i sin nærhed, så det kan virke på en, tale til en. Og det er en del af det for mig at male, at jeg får billeder på noget, der taler til mig..

.  .  .

Taler det til dig at male som en dannelsesvej, være i male-proces og måske have en som mig med på vejen, måske hjælpe dig i gang og holde dig i gang, så kontakt mig for en uforpligtende samtale for muligheden. Et sådan forløb kan sagtens ske pr.tlf. og online, som vi funder ud af, hvad virker for os. 

Ring til mig på 24660235 eller sms for aftale om dag og tid til en snak, og du kan også skrive en mail til kontaktmattie@gmail.com // Alt godt herfra, Mattie.


Ældre opslag Nyere opslag