LIBERTÈ

Når man så lige kigger op engang..

Sad med indlægget fra i går (læs det klik hér), hvor fokus er på sætningen ´Kæmp ikke med det, befri det´, kiggede op og pludselig faldt billedet på væggen mig i øjnene: LIBERTÈ.

Og brættet med vores mantra herhjemme: Mere af det go´e.

Det er som at sidde midt i et budskab, der både viser tre billeder på det, men også dets sammenhængende. 

Personligt kan jeg slet ikke sætte ord på, hvad det siger mig. Det ringer fuldstændig ind, noget begynder virkelig at falde på plads for mig og skriver begynder, for det er det ikke helt endnu.

Langsomt er et større billede på noget, ved at gå op for mig og samtidig med det, maler jeg på et maleri, som jeg er sikker på, bliver billedet på det - i hvertfalde for mig. 

Kan godt forstå jeg er forkølelses-udrensnings-symptom-ramt, for hvor har det fat i noget, der stikker dybt i min personlige (familie) historie og i det hele taget på et kollektivt plan.

Hvad betyder det så lige, det der med det kollektive plan, jamen kort fortalt handler det bare om, at det er et ´emne` som ikke bare er så unikt, at det kun ligger i min familie´s historie, men rent faktisk er noget, vi kollektivt som menneske og menneskehed, er bærer af og præget af. Som det har snoet sig rundt i min families historie, så snor det sig også rundt i andres, både personligt i sine 1:1 forhold, såvel som i familien og i den enkelte selv.

Tema´et er såvidt ligegyldigt, uanset hvad vi oplever at kæmpe med, så er det præcis det, der fastholder os i det. Derfor lyder budskabet: Kæmp ikke med det, befri det.

Ordet LIBERTÈ på billedet på væggen bringer bud om friheden i det, som menneske, som mand og kvinde, og som menneskehed - når vi ikke kæmper for det, men befrier det, er friheden vores. Ikke min frihed, ikke din frihed; vores frihed (som menneske).

Ud af den frihed kommer Mere af det go´e.

Friheden begynder indeni i os, i den enkelte af hver os. Kæmp ikke med det, der indeni, men befri det, der indeni. Jo mere den enkelte vælger at favne det, jo mere vil vores frihed opstå og mere af det gode have de bedst mulige muligheder for vækst. 

Så hvilke frø sår vi, hvordan nærer vi dem og med hvilke vækst betingelser giver vi dem - i os selv og sammen, som helhed?

Hvad har du sået, som dit fremtidsjeg kan høste af?

Det var lige en dagens umiddelbar ucensureret reflektion hérfra // Mattie

 


Ældre opslag Nyere opslag