NO.081022 / Nyt maleri står fuldendt og færdigt

Nyt maleri er kommet til verden.

Størrelse: 100x150cm.
Materialer: akryl- & spraymaling, glimmer.

Det gyldne i maleriet er ´guld´ maling.

Maleriet har ligget med forsiden nedad på græsplænen i dets første fase af at få maling på. Derfor er der struktur efter græsset og græselementer.

Det fjerner jeg aldrig, græselementerne, i min verden har det været en del af maleprocessen og derfor også en del af maleriet, som det nu viser sig i det færdige udtryk.

For mig handler det ikke om mine malerier er malet ordentligt, de er et udtryk, en oplevelse og som beskueren betragter det, må det ligge hos denne at vurdere, hvad fokus lægges på. 

Mit fokus er at male og skabe oplevelser i kraft af mine malerier, som de nu er og blev til.

"Dine malerier er meget spirituelle", sagde en køber for nylig og det har mange sagt i årenes løs. 

Jeg lytter gerne og ser med på mine malerier ud fra andres oplevelses-verden, og mine malerier kan være billeder på alverden og på sin vis spejler de hver sin verden indeni. 

Dèt kan være meget inspirerende og ikke mindst oplysende til min egen oplevelses-verden i kraft af malerierne. 

De, malerierne, er så meget mere end malerier og billeder på noget - de er som ´sjælsnøgler´, der åbner døren ind til de verdener, vi går rundt og rummer indeni.

For hvert maleri er der taget en rejse i bevidsthed om noget, både i maleprocessen og når maleriet står færdigt. 

Det er som at have undergået en undervisning, der har sørget for undervisningsmaterialet har været stykket sammen til præcis mig og det, jeg skulle lære noget om og have indsigt i.

Nok for nu, endnu en spontan ucensureret reflektion og nu skal det seneste maleri opleves sådan rigtigt i al dets fuldendthed.

ALT godt herfra, Mattie.

Ps: se billeder fra maleprocessen klik hér


Ældre opslag Nyere opslag