Præcis som jeg havde set for mig..

Det er virkelig en skøn følelse at sidde med teksten i denne fysiske form. Præcis som jeg havde set for mig, allerede dengang - tilbage i 2017, da jeg sad og skrev den.
-

Jeg har læst så meget korrektur, sammen med redaktøren, fokuseret skærmarbejde, scrollet siderne ned en efter en, mange gange. En proces jeg har elsket, omend til sidst også give slip og lade det være, lige som det er.
-
På et tidspunkt gik det op for mig, at hele processen var som mine kreative processer i det hele taget. Male, tegne og så videre. Genkendelsen af faserne i processen. På intet tidspunkt har jeg været i tvivl, hvor i processen jeg har været med teksten, og bogen. Selv i sidste fase, den intense sidste-korrektur læsning, igen og igen, hvor de sidste ord og detaljer skal på plads for til sidst at få lov, at være. Det er en følelse indeni, at lade det være, nu. Fuldbragt. Stavefejl, ord uden mellemrum, ting der kunne siges anderledes, det hele har sin helt egen berettigelse, som et billede på noget kun hjertet kan se, og læse mellem linjerne. Det er en essens, der kun kan sanses bagom det øje, der læser teksten i sig selv.
-
Bogen er, hvad den er. Teksten med. Det er læseren, det er op til, med hvilke øjne der læser med 👁❤️
-
I forgårs delte jeg bogen med en mere og sendte to afsted. En til redaktøren og en til veninden, der har kendt til teksten siden 2017. I går var et eksemplar i min elskedes bil, med ham på vej til en aftale. Vedkommende har jeg hilst kort på, men fået et indtryk, der har været med mig siden. Duften af genkendelse er aldrig til at tage fejl af.
-
Livets sjælevandringer, i lyset nærmer vi os hinanden 🙏🏻❤️ Kærligst Mattie.

Ældre opslag Nyere opslag