Noget helligt er ved at blive født

RUMMET - fra intethed til intethed er hele rejsen.

Hvordan noget udfolder sig, kan have mangen sjove og finurlige veje. Ikke længe efter vi, min elskede og jeg, flyttede i hus for to år siden og gik i gang med at lave værkstedet om til træningsrum, foreslog han det skulle males helt sort. Det syntes jeg var for meget at gøre ud af det, så det fik en omgang hvid og blev frisket op..

Nu er de to år gået og vi greb inspirationen til at male træningsrummet sort, ikke som træningsrum, men som et rum for mig og mit. Måske han var forudseende, det vides ikke, men det han så dengang, det er i hvertfalde blevet sådan - bare ikke som træningsrum. Det har vi smilet stort af nogle gange i maleprocessen.

Rummet står nu malet sort og fået lagt gulvtæppe på der passer til og skulle til, for at det kunne bruges til meget mere end at vise malerier frem. Inspirationen bød ind med at skabe et oplevelsesrum. Et rum med oplevelse af mine malerier, men også en ro og fordybelse til at opleve sig selv i det. Rummet i sig selv. Det fysiske rum som vi har skabt, men også det rum vo selv er gjort af..

Ret hurtigt så jeg for mig, hvordan rummet også favnede oplevelser af healing, bla med healings-musik og måske endda i stilhed, ved bare at være der. Der er så mange ting, der kan gøres med rummet, ting, oplevelser, der kan udfoldes der og det er vigtigt for os, at være opmærksom på om rummet har et eget kim til noget, som vokser frem helt af sig selv og få det favnet. Uanset, er det et spændende rum at have til rådighed, nu det er der.

Jeg er også spændt på, om det kommer til at hedde noget andet en ´Rummet´. For mig har det en dobbelt betydning, hvor det også peger i retningen af rummet som i himmelrummet og rummet ´derude´ rummet, såvel som rummet indeni og det at blive rummet.

Det bliver helt sikkert et rum, hvor der bliver inviteret indenfor og så må vi se, hvad det inviterer ind til. Ofte er det i oplevelser at det åbenbarer sig, ens egne og i andres oplevelser. I går inviterede jeg vores handymand indenfor i det og han var et stort WAUW og noget af det første han sagde var: Intetheden, det er som ´Intetheden´ og han delte sine oplevelser af at være i svedehytte og forbinde sig med det store intet, hvor alting fødes ud af. Jeg smilede, for hvor var det en smuk umiddelbar oplevelse, også at få med i det her stadie, hvor vi ikke er helt færdige med rummet endnu, hvor vi bla mangler at lande belysningen. 

Hans kommentar med ´Intetheden´ fik mig til at tænke på Osho Zen tarot kortet ´Intet-hed´, det er helt sort:

Kommentar:
"At befinde sig i limbo kan være meget desorienterende, ja, endda foruroligende. Ingenting at holde fast i, ingen fornemmelse af retning, ikke engang en antydning af hvilke valg og muligheder der ligger forude. Men det er præcis denne tilstand af rent potentiale der fandtes før universet blev skabt. Alt du kan gøre nu, er at slappe af - ind i denne intet-hed - falde ind i stilheden mellem ordene - og lægge mærke til mellemrummet mellem udånding og indånding. Noget helligt er ved at blive født."

Osho´s ord på ´Intet-hed´:
"Buddha har valgt et meget potent ord - shunyata. Det er svært at finde et tilsvarende ord, så jeg vil vælge at bruge intethed. Det er ikke noget særlig kønt ord. Derfor vil jeg ændre det til ´intet-hed´ - for intet er ikke det samme som ingenting, det er alt. Det vibrerer med alle muligheder. Det er potentiale, potentiale i allerhøjeste grad. Det er endnu ikke manifesteret, men det indeholder alt. I begyndelsen er naturen, i slutningen er naturen. Hvorfor så lave i midten lave så meget ballade. Hvorfor i midten blive så bekymret, så nervøs, så ambitiøs - hvorfor skabe så megen desperation? Fra intethed til intethed er hele rejsen."

Et meget smukt kort og meget smukke ord til. Ja tak til vores handymand, der tog imod invitationen midt i udendørs malearbejde og delte sin oplevelse, der var så ligetil. Wauw, også hér fra mig - ja ´intet-hed´, rummet - det sorte rum, dét minder mig også om en anden oplevelse, der ringer stærkt ind, men det må blive en anden gang..

Når rummet skal indvies og tages i brug, sender jeg et nyhedsbrev ud og inviterer - du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev nederst på siden her. Hjerteligt, Mattie.


Ældre opslag Nyere opslag