TAK for at kere

velkommen hjem mattie bog spirituel rejse selvindsigt osho sannyas
Det betyder da noget at modtage en melding tilbage på min bog. De tikker ind i ny og næ, også fra personer jeg aldrig har mødt eller kender. Jeg bliver så varm dybt i mit hjerte for alle meldinger. Tænk at der er nogen, som kerer for at melde tilbage, dét er noteret i mit livs bog indeni ✍🏻❤️

I går blev jeg ringet op af en, som sad med bogen og skulle til at læse den. Hun havde sporadisk bladret igennem den og blevet grebet af afsnit her og der. Men NU skulle den altså læses fra ende til anden: skal du ikke have den ud til boghandlere? Neeeej det var ikke planen, svarede jeg. Så det tog vi en kort snak om hvorfor.

Det var også en snak jeg havde med redaktøren på bogen. Hun spurgte fra start af, hvad min ambition var med bogen. Ville jeg være forfatter, udgive den via et forlag, sælges ved boghandlere osv osv? Nej nej og nej og nej, hvis der var en ambition med bogen, så var det først og fremmest at skrive den som oprindelig inspireret til, at den skulle skrives til min søn og det var ham, der skulle have den. Dog havde jeg ikke skrevet den i ånden af; mor der skriver til sin søn, men på en måde hvor jeg fortæller om en periode af mit liv og det kunne læses af min søn, som også er et menneske og sin egen person - fri til at læse den (bare) som sig.

Da teksten var gennemarbejdet med redaktøren, var vi begge enige om, at bogen måtte godt være en bog, som andre også kunne få glæde af. Derfor landede den med er par tvist, der gjorde den til en bog, jeg også kunne sælge af bla med link til min hjemmeside og diverse andre formelle små-fakta.

Nej min ambition er fortsat ikke at have den ude hos boghandlere eller kontakte et forlag - heller ikke kalde mig forfatter, for det er jeg ikke. Jeg er et væsen, der følger mine inspirationer og det kom der bla en bette fin bog ud af. I samme ånd oplever jeg heller ikke mig selv som værende kunstner, igen, jeg er blot et væsen, der griber til handling på inspirationer. En klog mand har vist engang sagt noget med, at det at lade sig inspirere er at leve livet som en ‘inspired action’, og det er meget godt formuleret for mig, synes jeg.

Jeg er et helt almindeligt menneske, der går mine helt egne veje, som alle andre også gør. Mit har ret for mig og ser ud, som det nu engang gør, fordi jeg er og gør det, jeg nu engang gør.

Nå men det korte af det lange er: du kan købe min bog i en fysisk udgave eller som en e-bog hér fra min hjemmeside klik hér eller direkte fra eller hos mig efter aftale, kom evt på kom-forbi-dage, tjek kalender klik hér - og ellers skriv en besked hvis du vil handle direkte til kontaktmattie@gmail.com eller sms 24660235 🙏🏻🥰 Kram kram herfra, Mattie.

Ældre opslag Nyere opslag